Anne Kejser spørger Aalborg:
Hvad er dit klimaløfte?
#mitklimaløfte
Med Klimaloven skal Danmark tage lederskab for den grønne omstilling. Danmark skal arbejde aktivt for Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Med aftalen om en bindende klimalov skal Danmark have et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med 1,5 graders målsætningen for øje. Aalborg Kommune vil bidrage aktivt til den nationale målsætning. Derfor inviterer vi alle indbyggere i kommunen til at indgå et klimaløfte og bidrage til målet. Derfor titlen: ”Hvad er dit klimaløfte?”
I facebookgruppen Klima Agenterne kan du sammen med andre klimaagenter og Aalborg kommune gå forrest i klimakampen og inspirere andre til at aflægge et klimaløfte.